Hamburg 12.09.15 - Antifaschistische Mobilisierung aus Dänemark - Kopenhagen , Helsingborg, Malmö goes Hamburg

Regionen: 

Bustur til Hamburg: Ingen plads til nazihooligans!

 

I september vil nazister marchere i Hamborg. Det sker ikke uden modstand. AFA arrangerer bustur.

Under parolen ”Tag der deutschen Patrioten” (De tyske patrioters dag, red.) ønsker nazister, hooligans og racister fra hele Tyskland at gennemføre en demonstration gennem den nordtyske storby Hamborg den 12. september. Det vil vi og mange andre forhindre dem i.

http://antifa.dk/bustur_hamborg/

Voldsberedte hooligans…

Med parole og symbolik forsøger de såkaldte patrioter at bygge videre på den årlige nazimarch ”Tag der deutchen Zukunft”(Dagen for Tysklands fremtid, red.). Netop i Hamborg, i 2012, lykkedes det titusindvis af mennesker at modsætte sig denne årlige tilbagevendende begivenhed gennem en kompromisløs og mangfoldig indsats.
Disse højreradikale ønsker at ride videre på den bølge som de sidste par måneders racistiske Pegida og Hogesa-demonstrationer har skabt.
Tovholder for den planlagte nazi-march er den dømte voldsforbryder og nazistiske kerneaktivist Thorsten de Vries, der er kendt som aktiv i både nazistiske kammeratskabskredse, hos det fascistiske parti Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD) og på den tyske hooliganscene.
Thorsten de Vries og hans nærmeste allierede ønsker en fælles demonstration for hele den racistiske højrefløj, en demonstration der kan samle alle lige fra organiserede nazister over hooligans til Pegida-bevægelsens islamofober.

Det materiale, videoer og billeder, der indtil videre er offentliggjort, såvel som de Vries' udtalelser i forbindelsen med ”Tag der deutschen patrioten” propaganderer rendyrket nationalisme, hetz mod muslimer, flygtninge og klassiske højrefløjsfjendebilleder så som feminisme og samlivsformer der strækker sig udover den heteronormative kernefamilie.

Til trods for at de offentligt ønsker at tage afstand til brugen af voldelige metoder bugner deres propaganda og symbolik af voldsromantik. Blandt andet bliver der refereret til brutale overgreb begået i forbindelse med HoGeSa's demonstration i Köln oktober 2014, hvor bl.a. Thorsten de Vries optrådte som taler. Allerede i 1997 blev han hos det tyske indenrigsministerium registreret som ”åndelig brandstifter”.

...Pegida, HoGeSa, AfD og NPD

Titusinder af Pegida-tilhængere har i løbet af vinteren vist os, at det racistiske potentiale der i gennem længere tid har været tilstede i det tyske politiske klima, nu er klar til at stå frem og gå på gaden. Ydermere har denne del af det tyske politiske højre igennem Alternative für Deutchland (AfD) fået en parlamentarisk repræsentation, der i modsætning til NPD ikke er behæftet med den skam, der følger deres meget slet skjulte nazistiske ideologi.
I kølvandet på AfD, Pegida og HoGeSa's fremmarch er der sket en drastisk stigning i antallet af angreb på mennesker med migrantbaggrund i Tyskland. Ifølge den uafhængige menneskerettighedsorganisation ProAsyl var der alene sidste år 35 brandattentater og 118 tilfælde af hærværk mod asylcentre såvel som 256 manifestationer mod flygtninge og asylcentre i Tyskland.

Selvom Pegida og AfD har oplevet mest fremgang i det østlige Tyskland er Hamborg ikke forskånet for denne udvikling. Efter en valgkamp præget af vrede lykkedes det AfD i Hamborg, til trods for heftig kritik, for første gang at vinde et mandat til partiet i et vesttysk parlament. AfD's repræsentant ved delstatsparlamentet i Hamborg Dr. Ludwig Flocken holdt under valgkampen bl.a. tale ved en nazistisk domineret Pegida-manifestation i Schwerin.

Allerede i 2013 forsøgte man at samle til en demonstration mod en moske i Hamborgbydelen Horn, i 2014 mod et asylcenter i Farmsen, mens borgerskabet i Harvesthude med juridiske fiksfakserier prøver at forhindre, at der skal huses flygtninge i deres område. Alt imens NPD i Hamborg hetzer imod alt og alle, der ikke passer i deres racistiske verdensbillede.

En mislykkedes migrationspolitik og antiracistisk solidaritet

Den europæiske politik omkring behandlingen af mennesker på flugt er mislykkedes. På verdensplan var der i 2014 60 millioner mennesker er på flugt fra elendighed, krige, økologiske katastrofer og manglende perspektiver for et værdigt liv. Vilkår de vestlige industristater har andel i.
Massedøden i Middelhavet bliver imidlertid imødegået med endnu kraftigere afskærmning, med militære aktioner mod påståede menneskesmuglere og deres både, ved planlægning af ekstraterritoriale opsamlingslejre og en endnu hårdere udvisningspolitik. I stedet for en velkommenhedskultur satser man benhårdt på en politik, der udelukkende baserer sig på afskrækkelse.

Bevægelser som Pegida, HoGeSa og co. føler sig opmuntrede af denne afskrækkelses- og udgrænsningspolik. De føler sig som en forlængelse af en formodet ”folkets vilje” og den etablerede politik på gadeplan.

Vi er imod en migrations- og asylpolitik, hvor mennesker bliver nægtet ligeværd og udelukkende bliver bedømt for deres eventuelle nytteværdi for erhvervslivet. Vi er imod de seneste årtiers afmontering af rettighederne på asylområdet, imod den benhårde udvisningsdagsorden og imod isolationen af flygtende mennesker i lejre. Vi står for en ubetinget ret til asyl, retten til ophold for flygtende og for lige rettigheder og fri bevægelighed for alle mennesker.

Mange i Hamborg deler disse synspunkter. Tusindvis gik sidste år på gaden for papirløse, flere steder er der opstået initiativer til støtte for migranter, der er blevet oprettet sponsorater til finansiering af boliger, der er blevet indsamlet donationer og der bliver udlevet ægte solidaritet på mange forskellige områder i byen.

Sammen mod nazidemonstrationen

Hamburger Bündnis gegen Rechts (Forbundet Hamborg mod højre) opfordrer derfor til at vi den 12. september går på gaden imod afholdelsen af den nazistiske demonstration. Vi vil være fleksible og protestere der hvor racisterne ønsker at sprede deres menneskefjendske hadefulde propaganda.
Vi er solidariske med alle der deler vores mål om at forhindre nazimarchen i at finde sted.
1. maj 2008 og 2. juni 2012 bød Hamborg nazisterne stor modstand og i januar i år gik mere end 5.000 på gaden mod Pegida, der hverken før eller siden har vovet at demonstrere i Hamborg. I november 2014 aflyste nazisterne endda deres planlagte manifestation af frygt for moddemonstrationerne.
Alt dette må anspore os til endnu engang at gå på gaden og stille os i vejen. Kom med!

Hamburger Bündnis gegen Rechts
Oversat og redigeret af Antifascistisk Aktion
Teksten stammer fra den lokale mobilisering og er underskrevet af en lang række initiativer heriblandt Antifascistisk Aktion. Se hele listen af underskrivere her.

 

Antifascistisk Aktion laver sammen med AFA-grupperne i Helsingborg og Malmö bustur til Hamborg, for mere info om turen klik her.

For tilmelding og betaling, klik her.

 

http://antifa.dk/bustur_hamborg/

 

Facebook: https://www.facebook.com/antifascistisk.aktion

webadresse: 
Lizenz des Artikels und aller eingebetteten Medien: 
Creative Commons by-sa: Weitergabe unter gleichen Bedingungen

Ergänzungen

kann das mal jemand in Türkisch übersetzen?
Das versteht doch so keiner.

Es geht in dem Aufruf im Prinzip nur darum, dass sich mehrere antifaschistische Gruppen aus verschiedenen Städten in Dänemark zusammenschließen und gemeinsam nach Hamburg fahren. Der Aufruf ist fast wie der deutsche.

Infomøde om vores bustur til Hamborg d. 12 september.

Tilmelding med navn og telefonnummer kan ske på hamborgbus@gmail.com. Prisen bliver max 100kr.

Revolutionære Antifascister inviterer på bustur til Hamborg.
Den 12. september samles tyske nynazister, højreekstreme og andre nationalister i Hamborg for at markere Tag der Deutschen Patrioten. Lokale antifascister indkalder derfor til modstand mod denne åbenlyse fascistiske provokation.

I samråd med vore kammerater syd for grænsen arrangerer Revolutionære Antifascister en bustur med afgang fra København tidligt om aftenen 11. september.
Da vi ønsker at give så mange kammerater som muligt chancen for at deltage, kører vi over Jylland (Fredericia) hvor der vil være opsamling af antifascister, der ikke har mulighed for at køre med fra København.
Vi vil blive indkvarteret hos kammerater i Hamborg, så vi kan sove og være udhvilede og klar til at deltage i dagens aktioner fra første færd.

Tilmelding med navn og telefonnummer kan ske på hamborgbus@gmail.com. Prisen bliver max 100kr.

Hvis man først kan senere, kører en anden bus fra København kl. 03 lørdag morgen med AFA som arrangør.

 

https://www.facebook.com/events/541966505952420/

Bilder: 

Malmö liegt im Süden von Schweden, nicht in Dänemark. Demnach sind es wohl vielmehr dänische und schwedische Gruppen, die nach HH mobilisieren.